Bliv vagt
Leder du efter et indholdsrigt vagtjob med menneskelige relationer og værdier i centrum? Så bliv vagt hos Care Security.
Som vagt hos Care Security kan du komme til at arbejde på bosteder, døgninstitutioner, i psykiatrien, på jobcentre, borgerservice og lignende. Du kan også få almene vagtopgaver, så du kan veksle mellem dine opgavetyper. Omdrejningspunktet for arbejdet er at skabe sikkerhed for sårbare borgere og personale. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til at bruge dine kompetencer i vagtarbejde, hvor de menneskelige relationer er i centrum, og hvor det kræver, at du er nysgerrig på at forstå mennesker og baggrunde for deres handlinger.
Uanset hvor du arbejder, bliver du aldrig sendt ud i noget, du ikke er forberedt på eller klædt på til. Hos Care Security passer vi nemlig godt på vores dig som vagt, så du har de bedst mulige forudsætninger for at levere et meningsfuldt vagtarbejde. Det betyder, at:
- Alle vores vagter er ansat på overenskomst under ordnede forhold.
- Vi afdækker alle lokationer, så vi kan forberede vores vagter bedst muligt på opgaverne.
- Vi har personlige samtaler med vores vagter, så vi lærer hinanden at kende.
- Vi uddanner vores vagter via kurser i bl.a. deeskalering og selvforsvar m.m.
- Vi har et stærkt hold af psykologer og faguddannede på kontoret, der tilbyder supervision og sparring til vores vagter.
Vores forventninger til dig er, at du:
- Har en vagtuddannelse.
- Er ansvarsbevidst.
- Brænder for at arbejde med menneskelige relationer.
Det er en fordel, hvis du:
- Har erfaring fra det sundhedsfaglige område.
- Har stiftet bekendtskab med mennesker, der kæmper med psykiatriske udfordringer, misbrug eller socialfaglige udfordringer.
- Har en sundhedsfagliguddannelse, som du har valgt at kombinere med et vagtarbejde.
Meningsfuldt vagtarbejde, der gør en forskel
Vores ambition er, at du som vagt mærker, at du leverer et meningsfuldt stykke arbejde, der giver stof til eftertanke og gør en forskel for det enkelte menneske. Som vagt hos Care Security får du mulighed for at bruge dine kompetencer i nye rammer, hvor du vil udvikle dig både fagligt og personligt. Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor du altid vil føle dig set, hørt og inddraget.
Som vagt strukturerer du selv din arbejdstid, så den passer til dig og dine behov
Som vagt hos Care Security får du en høj grad af indflydelse og fleksibilitet, da du selv strukturerer din arbejdstid. Som vagt vælger du nemlig selv:
- Hvor mange vagter, du vil have.
- Hvor du ønsker at arbejde.
- Hvornår du ønsker at arbejde.
Vi mødes altid ansigt til ansigt til en ansættelsessamtale
Alle kandidater kommer til en personlig samtale, før de ansættes. Det er vigtigt for os, at du som ansat har det samme værdisæt som os, og vi ved, at vi bedre kan matche dig med de rette kunder, når vi har mødt dig.
Når vi har læst din ansøgning, vil du blive kontaktet inden for kort tid, så vi kan finde en tid til en ansættelsessamtale, hvor vi beder dig om at medbringe følgende:
- Originale uddannelsespapirer
- Straffeattest (indhentes gratis på www.politi.dk).
- Under samtalen vil du blive bedt om at udfylde et kompetenceskema, og vi vil gennemgå, hvordan du kan planlægge dine vagtønsker lige efter dine behov og ønsker.
Du er meget velkommen til at kontakte os pr. telefon eller kigge forbi på kontoret, hvis du skulle have spørgsmål til det at være vagt.
Du må meget dele siden med dine venner eller finde os på Facebook.